Vision, mission og værdier
Virksomheden er et teknik- ingeniør- og entreprenørhus som blev stiftet i 2001 af Michael Hansen og Allan Hansen.
Gennem bæredygtige og økonomiske løsninger inden for bygningsautomatik ønsker vi at skabe en bedre dagligdag og forbedret arbejdsmiljø for de mennesker der bor og arbejder i de bygninger, hvor vi udfører installationer og service.
Vi har en veluddannet, kompetent og engageret medarbejderstab med baggrund som elektrikere og automatikteknikere, der alle arbejder på et højt teknisk niveau.
Ved løbende at uddanne os og ved at fastholde og udvikle et langsigtet samarbejde med professionelle samarbejdspartnere, er vi i stand til at skabe gode tekniske og økonomiske anlægsløsninger for vores kunder.
Læs vores GDPR Privatlivspolitik her.
PRO|BYGNINGSAUTOMATIK har med sorte tal alle årene, haft en sund selvfinansieret vækst og er økonomisk velfunderet med en AAA kreditvurdering.
Udover bygningsautomatik, kan vi qua vores søsterselskaber PRO|VENTILATION og PRO|KØLETEKNIK tilbyde serviceaftaler og løsninger som indeholder alle tre fagspecialer. Det er et unikt produkt som meget få i branchen tilbyder. Det sikrer en bred faglig viden om den tekniske del af indeklima, hvor alle faggrupper arbejder tæt sammen for at levere det bedste produkt.
Vision, mission og værdier
Hos PRO|BYGNINGSAUTOMATIK har vi et ønske om at gøre en forskel i branchen og sikre det optimale indeklima hver gang.
Derfor har vi udarbejdet et værdisæt, for at sikre vi skaber værdi for både vores kunder, medarbejdere og forretning.
Historie
Arbejde i PRO|BYGNINGSAUTOMATIK
PRO|BYGNINGSAUTOMATIK ønsker at bidrage til både samfundets og branchens udvikling, ved at uddanne og udvikle kvalificerede medarbejdere indenfor vores tekniske fagområde.
Vi føler os forpligtede til at uddanne og videreuddanne bygningsautomatikteknikere, med en så høj
kvalitet som muligt. Herved er både vi og medarbejderen medvirkende til en positiv udvikling i branchen for at kunne sikre teknisk og praktisk viden og innovation.
Lærlinge er branchens fremtid
Lærlinge bidrager på mange forskellige måder i en virksomhed, innovation, gejst, drømme og håb for dem selv og for branchen. Derfor er lærlinge enormt vigtige. Uanset konjunkturer i samfundet er det nødvendigt at uddanne personale for at undgå mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ingen ønsker faglig tørke. Vi ønsker at vores medarbejdere er blandt de bedste i branchen, derfor gør vi en særlig indsats for at udvikle deres kompetencer.
Dybe og brede faglige kompetencer
Som lærling i PRO|BYGNINGSAUTOMATIK får man en teknisk uddannelse, som udover dybdegående kendskab til eget fagområde, også byder på et bredt kendskab til vores øvrige faggrupper i PRO|GRUPPEN gennem mindre forløb hos disse.
Vi har en lærlinge ansvarlig medarbejder, som sikrer højeste kvalitet af hvert enkelt lærlingeforløb. Derudover sørger vi for at der bliver taget god hånd om lærlingen af vores øvrige personale, da vi er en virksomhed med en stærk kultur og værdier, som er med til at sikre os vores stærke position på markedet.
Værdier
Hos PRO|BYGNINGSAUTOMATIK har vi solide værdier med et menneskeligt og kundeorienteret fokus.
Vi arbejder dagligt på at vores kunder, samarbejdspartnere og kolleger oplever os som:
- Agile
- Faglig stolte
- Ligefremme
- Anerkendende
- Teamplayers
Disse værdier er både et løfte fra virksomheden, men også et krav til medarbejderen som vi alle skal efterleve.
Drømmer du om et job eller en læreplads hos os og har du lysten og viljen til at blive den næste medarbejder i en af PRO|GRUPPENs selskaber? Så læs mere ved at klikke her
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, race eller etnisk tilhørsforhold til at søge job og læreplads hos os. Send din ansøgnig til mha@probygningsautomatik.dk eller ring på 36360909.